Artikel: Stresssymptomer

Stresssymptomer kan have
sin rod i ubearbejdede traumer 

  • Cand psych aut. Torben Frilund 2017

Denne artikel giver et psykologisk indblik i hvordan ubearbejdede traumer kan reducere effektiv stresshåndtering.  Med udgangspunkt i en konkret case illustreres de bagvedliggende  psykologiske mekanismer, der kan forklare det uforklarlige.  

Som professionel behandler møder jeg ofte klienter, der er stressramte. Symptomerne herpå, er typisk søvnproblemer, koncentrationsbesvær, hovedpine, mavebesvær, ændret adfærd mv.  Nogle af mine klienter, kan ikke forstå, hvorfor de ikke længere kan stå for arbejdspresset. De kan så at sige ikke længere ”genkende sig selv”. Fra at føle sig stærke og robuste er de blevet meget sårbare med en direkte adgang til egne følelser, som de ofte ikke tidligere har oplevet. En generel øget sårbarhed psykisk såvel som fysisk er således  et væsentligt kendetegn ved stressramte. 

Kendetegnende for posttraumatisk stress er voldsomme hændelser, der har sat sig som en parasit i personen, der ikke vil forsvinde. Fællesnævneren for disse hændelser er, at de har haft den konsekvens, at de dukker frem igen og igen i bevidstheden typisk i form af mareridt. Andre måder den traumatiske hændelse kan genaktiveres på kan være fx ved bestemte dufte, steder, ting, personer, etc. Alt dette betyder, at personen lever med et øget indre reaktionsberedskab på stress og dermed en øget sårbarhed overfor fx arbejdspres.  

Min kliniske erfaring er, at der bagved de umiddelbare beskrevne stresssymptomer fra klientens side kan ligge ubearbejdede traumatiske hændelser eller oplevelser, der i høj grad negativ forstærker de stresssymptomer, som klienten beskriver.  

Jeg vil i det nedenstående beskrive, hvorledes ubehandlede traumatiske hændelser tidligere i livet hos en af mine klienter reducerede personens evne til effektiv stresshåndtering i betragtelig grad samt den psykologiske integration, der fandt sted, således at klienten gennem indsigt og ændret adfærd oplevede en betydelig fysisk og psykologisk bedring.   

Traumet

”At kysse døden”

”Jeg er for et kort øjeblik siden ankommet til sygehuset og står nu ved min mors sygeseng og kysser min mor på panden, den føles kold – meget kold. Jeg hvisker hende ind i øret, at hun nok skal klare den. Min mor ligger i koma, hun blev pludselig meget syg og kørt akut til sygehuset i ambulance. Synet af alle de slanger, som hun nu har fået i sin krop fylder mig med stort ubehag. Lyden af maskinen, der sørger for at holde min mor i live, gør, at det hele virker så upersonligt og uvirkeligt. Jeg bemærker den kliniske lugt i rummet. Den væmmes jeg ved.  Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Tanker som: ”hvad nu med mine små søskende” hvad skal der ske med dem? – ”Hvem skal tage sig af dem? ”Far er mere eller mindre døddrukken hele tiden og han hverken kan eller vil tage sig af mine små søskende”.. Jeg føler mig fuldstændig magtesløs og handlingslammet. 

Efter ca. 20 min går jeg ud af sygestuen, hvor min mor ligger, og bryder sammen. Min kæreste forsøger forgæves at trøste mig, det hjælper bare ikke. Jeg er overbevist om, at min mor skal dø, og at jeg lige har kysset hende for sidste gang. ” 

Henvisningsårsag til psykologbehandling 

Klienten bliver henvist til min psykologiske praksis af sin læge med følgende symptomer, som alle bliver forbundet med arbejdsrelateret stress. De fysiske symptomer er:

  • dårlig søvn
  • koncentrationsbesvær
  • svimmelhed
  • lethed til gråd 
  • tankemylder

Personbaggrund  

Der er tale om en yngre kvinde. Klienten har ingen børn og bor sammen med sin kæreste. Klienten beskriver sit parforhold som meget velfungerende, hvor hun fremhæver sin samlevers evne til at være lyttende og støttende i forhold til hendes situation.  Klienten har arbejdet som mellemleder i 4 år og med ledelsesansvar for 30 ansatte. Klienten har haft en svær opvækst. Hun har tre mindre søskende. Faderens alkoholmisbrug har, som hun husker det, altid været en kilde til uro og konflikter i familien. Der har dog ikke været tale om vold eller anden form for overgreb fra faderens side.

Den udløsende hændelse 

Kvinden fortæller, at hun en mandag formiddag sidder ved sit skrivebord på virksomheden og arbejder. Der er på det tidspunkt store problemer mht. implementeringen af nyt IT-system i virksomheden. En kollega kommer og spørger hende om nogle ting;  to andre kommer samtidig og stiller sig i ”kø”.  Pludselig begynder hun at græde og skynder sig ud på toilettet. Hun har ikke haft det på denne måde før. Hun føler sig svimmel, har det i det hele taget dårligt og føler sig magtesløs og handlingslammet. Hendes tanker er på det tidspunkt fyldt med selvbebrejdelser med hensyn til, hvor dårlig en leder hun føler sig, da hun ikke kan løse medarbejdernes problemer vedr. det nye IT-system. Kvindens nærmeste overordnede insisterer på, at hun skal sygemelde sig med det samme. Det gør hun så, men meget modstræbende. 

Arbejdsvilkår

En af de første ting, jeg bad hende om, var at beskrive hendes hverdag for mig.  Hendes svar lød: ”En spændende, men også ofte travl og hektisk hverdag med hyppige afbrydelser fra mine medarbejdere, da jeg også fungerer som deres faglige sparringspartner”. I forbindelse med implementeringen af nyt IT-system følte hun sig som et stykke jaget vildt ;  afbrydelserne fra medarbejderne var indenfor det sidste halve år blevet en permanent belastning for hende, der gjorde, at hun ikke kunne nå sine hendes egne opgaver. Dette søgte hun at kompensere for ved at arbejde længe også i weekenderne, således at hendes samlede arbejdsuge nemt kunne komme op på 60-65 timer.  

Tab

Hun fortæller, at hendes tidligere chef havde sagt sin stilling op for knap et år siden, hvilket havde været et stort tab for hende professionelt og menneskeligt, da hun oplevede at få god ledersparring og personlig hjælp fra ham. Hun beskriver sig selv som en meget arbejdsom og ansvarlig person, der vil gå meget langt for sine medarbejdere og virksomheden generelt.  Dette har betydet,  at hun altid har arbejdet meget også om aftenen og i weekenden, når dette har været nødvendigt.  Hun fortæller, at hun altid har været glad for jobbet og virksomheden.

Integration – den psykologiske bearbejdningsproces

I forbindelse med klientens beskrivelse af den udløsende hændelse mandag formiddag spørger jeg klienten om hvornår hun ellers har haft det sådan og hvilke billeder og erindringer der dukker op, som har udløst lignende sæt af tanker, følelser, fantasier, kropslige symptomer mv. Det er her, klienten beskriver situationen med sin syge mor, som hun var overbevist om skulle dø på hospitalet, så hun blev tvunget til at tage det fulde forældreansvar for sine mindre søskende samt tabet over sin chef, der havde søgt nye udfordringer.

Efterfølgende stiller jeg klienten en række spørgsmål, der går gik på, hvilke sammenhænge klienten ser mellem hendes oplevelser og reaktioner i forbindelse med de 3 hændelser beskrevet ovenfor. Klienten fremhævede følgende røde tråd:  følelsen af afmagt og tab af kontrol.

”At kysse livet”

Den psykologiske helingsproces hos klienten kom til at bestå af flere ting personligt såvel organisatorisk. Den mest effektfulde del af bearbejdnings- og helingsprocessen var en hjemmeopgave, som klienten gav sig selv. Klienten tog ud til sin mor, som på mirakuløs vis havde overlevet ulykken, og kyssede hende på panden. ”Den føltes dejlig varm og fuld af liv”, som hun udtrykte det. Herved oplevede klienten en langt større indre ro og fred. Som hun selv formulerede det: ”Da jeg tog hjem fra min mor, var det som om, at tingene følelsesmæssigt faldt på plads for mig igen. ”Jeg prøvede at kysse døden”, men generobrede livet (kontrollen), da jeg kyssede min mor på panden”. 

På det personlige og organisatoriske plan var det specielt aspekter som at blive bedre til at sige fra overfor medarbejdere og arbejdsopgaver, der blev vigtige stresshåndteringsmekanismer hos klienten. Dette fik som konsekvens, at hun nu ikke længere følte afmagt i jobbet, da hun nu i høj grad kom til at opleve sig som medskaber af sin egen jobsituation. Konsekvensen heraf blev også, at klienten i dag arbejder betydelig færre timer end tidligere og har sagt fra overfor, at agere både som leder og faglig sparringspartner i forhold til medarbejderne. I dag arbejder hun kun som leder og har fundet tid til at blive gift med sin kæreste.  

I den sidste af de i alt 10 psykologsamtaler var én af refleksionerne hos klienten: ”først igennem terapien er det blevet klart for mig, at der har været en rød tråd fra mine oplevelser og reaktioner med min mor på sygehuset til tabet af min tidligere chef og min situationen på arbejdspladsen nemlig følelsen af afmagt og tab af kontrol. Nu har jeg fået min gode søvn tilbage igen, tankerne er faldet til ro igen, min koncentrationsevne er vendt tilbage, og jeg føler mig ikke længere svimmel.